Raspberry Pi 5 som medieafspiller: Opsætningsguide til 2026

Raspberry Pi har i over et årti været standardsvaret på en "billig Linux medieboks". Pi 5 ændrede på den vurdering på en måde, som de fleste guides stadig ikke har taget højde for, og hvis du bygger en uden at kende til det, bliver du forvirret over dine egne resultater.

Her er den ærlige version: Hvad der er ændret, hvad det betyder for det, du bør køre, og om en Pi 5 faktisk er det rigtige køb til denne opgave i 2026.

Det vigtigste, du skal vide først

Pi 5 fjernede hardwareafkodning af H.264. Pi 4 havde en dedikeret hardwareblok til det. BCM2712-chippen i Pi 5 har den ikke — de gamle codec-blokke blev fjernet, så der kun er en HEVC-dekoder udviklet til Pi tilbage.

Sådan forholder det sig på en Pi 5:

• HEVC / H.265 — hardwareafkodning, op til 4K.
• H.264 — softwareafkodning på CPU'en.
• AV1 — kun software, og i praksis ikke brugbart ved høje opløsninger.
• VP9 — software.

Det lyder alarmerende, men er det for det meste ikke, fordi Pi 5's quadcore Cortex-A76 er markant hurtigere end CPU'en i Pi 4 og uden problemer håndterer 1080p H.264 i software. Det er almindeligt at se rapporter om 4K H.264-afspilning, men det er langt tættere på grænsen og afhænger i høj grad af bitrate.

Men maskinens profil har ændret sig, og det har betydning:

• 1080p H.264-indhold: fint. Det gælder størstedelen af live-streams.
• 4K HEVC-indhold: fint og hardwareaccelereret. Det er Pi 5's stærkeste side.
• 4K H.264 med høj bitrate: på grænsen. Forvent tabte frames og en varm enhed.
• AV1: Planlæg ikke efter det.

Den kontraintuitive konsekvens: En Pi 5 er bedre til 4K HEVC end til 4K H.264. Det vender den sædvanlige antagelse om, at det ældre og enklere codec er det sikre valg, på hovedet. (Hardware- og softwareafkodning, og sådan ser du, hvilken du får.)

Bør du købe en Pi 5 til det her?

Lad mig være oprigtigt nyttig i stedet for begejstret.

Et Pi 5-setup koster mere, end du tror. Board, officiel strømforsyning (Pi 5 er kræsen med strøm og drosler ned eller fejler med en utilstrækkelig forsyning), kabinet med aktiv køling (den drosler ned uden), microSD- eller NVMe-lager og et HDMI-kabel. I praksis ender du på eller over prisen for en Google TV Streamer eller en NVIDIA Shield, når du lægger det hele sammen.

En dedikeret streamingboks er bedre til at være en streamingboks. Den starter med det samme, har en fjernbetjening, der virker, vækker tv'et via HDMI-CEC uden konfiguration og bliver testet med streamingtjenester. (Det skal du kigge efter.)

Køb derfor en Pi 5 til dette, hvis:

• Du vil have en maskine, der også kan klare andre opgaver — hjemmeautomatisering, netværkstjenester eller en filserver.
• Du specifikt ønsker et fuldt åbent Linux-system, som du selv kontrollerer fra ende til anden.
• Du allerede ejer en.
• Selve byggeprojektet er en del af appellen. Det er en helt legitim grund.

Køb i stedet en streamingboks, hvis du bare vil have video på tv'et med mindst muligt besvær. Der er ingen skam i det, og oplevelsen bliver bedre.

Det siger jeg som en, der godt kan lide Pi'er. Det er vigtigere at vælge det rigtige værktøj end at forsvare det interessante.

Hardwareopsætningen

Board: Pi 5 med 4 eller 8 GB. 4 GB er rigeligt til medier; 8 GB er kun relevant, hvis maskinen også skal bruges til andre opgaver.

Strøm: den officielle USB-C-strømforsyning på 27 W. Det er ikke et mersalg. Pi 5 har reelle strømkrav, og en utilstrækkelig strømforsyning giver mystisk ustabilitet, der kan ligne softwareproblemer i ugevis.

Køling: obligatorisk. Pi 5 drosler ned under vedvarende belastning uden køling, og softwareafkodning af H.264 er netop en vedvarende belastning. Brug den officielle aktive køler eller et kabinet med blæser. En passiv køleplade alene er ikke nok til kontinuerlig video.

Lager: Et NVMe-drev via M.2 HAT er markant hurtigere end microSD og værd at overveje, hvis Pi'en også har andre opgaver. Til ren medieafspilning er et godt A2-klassificeret microSD-kort tilstrækkeligt — du streamer, du læser ikke fra disken.

Netværk: Brug Ethernet. Pi 5 har gigabit-Ethernet, og en live-stream er det mindst tilgivende, man kan have på et netværk. Wi-Fi virker; Ethernet fjerner en hel klasse af periodiske problemer. (Om Ethernet faktisk hjælper i dit tilfælde.)

Fjernbetjening: Et tv med HDMI-CEC-understøttelse lader dig styre den med tv'ets fjernbetjening, hvilket er den største forbedring af brugeroplevelsen, du kan få. Ellers kan du bruge en billig mediefjernbetjening via USB eller Bluetooth.

Softwaren

Tre tilgange, rangeret efter hvor meget de føles som et færdigt apparat.

Mulighed A: Et dedikeret mediecenter-OS

Skriv et specialiseret distributionsimage til SD-kortet, start op, og så har du et mediecenter. Intet skrivebord, ingen vedligeholdelse, og det starter direkte i brugerfladen.

Fordele: Det enklest mulige resultat, optimeret til hardwaren og med opstart direkte til det, du vil bruge. Ulemper: Det er et mediecenter og ikke meget andet. Hvis du ville have Pi'en til at klare andre opgaver, er dette den forkerte vej.

Mulighed B: Raspberry Pi OS plus en afspiller

Installér standard-OS'et til skrivebordet, og tilføj den afspiller, du foretrækker. Pi'en bliver en lille Linux-computer, der også afspiller video.

Fordele: Pi'en forbliver alsidig. Fuld adgang til pakker. Ulemper: Du skal vedligeholde et skrivebordssystem. Den starter op på skrivebordet i stedet for direkte til dit indhold, medmindre du konfigurerer automatisk opstart.

Til en stueopsætning kan du indstille afspilleren til at starte automatisk ved opstart og skjule skrivebordet. Så lukker du det meste af forskellen til mulighed A.

Mulighed C: Headless-server plus en klient et andet sted

Kør Pi'en som en medie-server — for eksempel Jellyfin — og se indholdet på andre enheder. Det er Pi'ens reelt stærkeste rolle, fordi filservering ikke kræver, at den afkoder filerne. (Sådan hænger hjemme-medieservere sammen.)

Bemærk, at Pi 5's afkodningsbegrænsninger også gælder transkodning. Den kan transkode, men forvent ikke, at den kan levere flere samtidige transkodede 4K-streams. Direct play, hvor klienterne selv står for afkodningen, er det, en Pi er god til at levere.

Sådan får du den til at føles som et apparat

Forskellen på en Pi, der bliver brugt, og en, der ender i en skuffe, handler næsten udelukkende om disse detaljer.

Start afspilleren automatisk ved opstart. Ingen har lyst til at se et skrivebord og åbne en app for at se tv.

Aktivér HDMI-CEC, så tv'ets fjernbetjening styrer den, og tv'et vækker den.

Deaktivér pauseskærmen, ellers går skærmen i dvale midt i programmet.

Indstil lydudgangen korrekt. HDMI-lyd på Pi skal vælges eksplicit og er en hyppig årsag til "ingen lyd". (Løsninger på manglende lyd.)

Fastlæg dens IP-adresse via en DHCP-reservation i routeren, så du altid kan få forbindelse til den.

Deaktivér unødvendige tjenester. Hver baggrundsproces bruger CPU, som du skal bruge til softwareafkodning.

Realistiske forventninger

Det kan en velbygget Pi 5-medieboks faktisk klare:

Det er en kapabel maskine med ét specifikt svagt punkt. Kend det svage punkt, så er den fin.

Hvilken afspiller skal du køre — og hvor Tuneline ikke passer ind

Det direkte svar, fordi jeg hellere vil miste et klik end vildlede dig: Tuneline har ingen Raspberry Pi-version. Vores Linux-pakker er kompileret til x86_64, mens en Pi bruger ARM (aarch64), så de kan ikke køre på den. Hvis og når vi udgiver en ARM64-version, opdaterer jeg denne artikel. Indtil da skal du bruge software, der er bygget til ARM.

Heldigvis er der god understøttelse af det:

• Kodi er standardvalget til et Pi-mediecenter, findes til ARM og er det, de specialiserede mediecenter-distributioner er bygget op omkring. Hvis du ønsker en oplevelse som med et færdigt apparat, er dette vejen. (Hvad er nyt i Kodi 22.)
• VLC findes i Raspberry Pi OS' softwarelagre og åbner stort set hvad som helst, inklusive besværlige lokale filer.
• mpv er den letteste løsning og den, der fungerer bedst til ren afspilning, men den skal have en brugerflade for at være velegnet til stuen.

Det sted, hvor Tuneline stadig er relevant i en Pi-husholdning, er resten af huset. Hvis du bruger Pi'en som en Jellyfin-server (mulighed C ovenfor), skal du have klienter på dine andre skærme — og Tuneline kører på macOS, Windows, x86_64 Linux, iPhone, iPad, Android, Android TV, Google TV og Apple TV og afspiller de stream-URL'er, som din server offentliggør. Den er gratis, leveres uden eget indhold, og den valgfrie Pro-version (livstidspris 34,99 $) synkroniserer den samme opsætning på tværs af enhederne.

Det er den ærlige grænse. Pi'en kører Kodi eller VLC; alt andet i huset kan køre, hvad du vil.

Konklusionen

• Pi 5 har ingen hardwaredekoder til H.264. HEVC er hardwareaccelereret; H.264 kører på CPU'en.
• 1080p H.264 kører uden problemer; 4K HEVC er dens stærkeste side; 4K H.264 med høj bitrate er på grænsen; AV1 går ikke.
• Aktiv køling og den officielle 27 W-strømforsyning er ikke valgfri. De fleste "mystiske Pi-problemer" skyldes en af de to ting.
• Ethernet frem for Wi-Fi til liveindhold.
• En Pi er det rigtige valg, hvis den skal have andre opgaver, eller hvis du gerne vil bygge den selv. En streamingboks er bedre til kun at være en streamingboks.
• Dens stærkeste rolle er måske som server, ikke som klient.
• Tuneline har ingen ARM-build, så kør Kodi, VLC eller mpv direkte på Pi'en. (Den mere omfattende Pi-afspilningsguide.)

Bruger du Pi'en som server? Download Tuneline til skærmene omkring den — macOS, Windows, x86_64 Linux, iPhone, iPad, Android, Android TV, Google TV og Apple TV. Gratis og uden medfølgende indhold.